Syv egne med i sejren

20.08.2010 10:30

Da Brøndby IF torsdag aften vandt 2-0 i Lissabon, var der mange nuværende og tidligere ungdomstrænere i klubben, der hyggede sig ekstra meget.

Sejren blev nemlig sikret med hele syv spillere på banen, der har spillet i klubben i dele af eller hele deres ungdom. Et resultat af det talentarbejde, der altid har været ét af Brøndby IF's fornemste varemærker.

Glad talentchef

Således var både Daniel Wass, Anders Randrup, Jens Larsen, Stephan Andersen, Michael Krohn-Dehli, Peter Madsen og Mike Jensen i aktion, heraf fem i startopstillingen.

- Det skal ikke tage noget fra alle de andre spillere, for det var en fantastisk flot indsats af hele holdet i går, men selvfølgelig lægger vi da mærke til, når nogle af de spillere, vi har haft igennem vores talentskole, bidrager positivt til holdets succes, lyder det fra talentchef Kim Vilfort.

- Det betyder rigtig meget for os, at vi kan producere spillere, der kan styrke A-holdet. Når vi så laver et så flot resultat som mod Sporting med syv af vores "egne", så giver det blod på tanden til alle, der arbejder med talenterne. Det beviser, at det gør en forskel og at vores store arbejde med talenterne bærer frugt.

Du kan opleve alle de blågule drenge allerede på søndag, når sidste års sølvvindere skal mærke den elektriske stemning på Brøndby Stadion. Køb din billet online allerede nu.

Mike Wass

To af drengene fra Brøndby IF's egen talentskole fører an. Søndag løber de blågule på banen igen!