Ousman Jallow: Vi er videre!

06.08.2010 09:28

Torsdag vandt Brøndby IF 1-0 i tredje kvalifikationsrunde til Europa League over FK Buducnost fra Montenegro.

Sejrsmålet blev scoret af gambianske Ousman Jallow.

Vi er videre!

Matchvinder Ousman Jallow storsmilede efter kampen:

- Vi er videre! Nullet blev holdt, vi vandt, og jeg fik scoret et mål, så for mig var det naturligvis en rigtig fin kamp.

- Mike skal dog have en stor del af æren for målet; det var en fremragende aflevering, roser Jallow.

- Jeg er ekstra glad for målet, fordi vi har trænet en del på afslutningerne på det seneste, og det er altid rart, når det giver pote i kampene.

- Som angriber er min opgave at score mål og derved hjælpe holdet, så forhåbentlig kan jeg fortsætte med det i næste runde, fortsætter han.

- Jeg håber, at vi møder så let et hold som overhovedet muligt, men et af de helt store kunne også være sjovt. For alt kan ske i fodbold - og vi VIL i gruppespillet, afslutter angriberen.

Jallow

Ousman Jallow scorede endnu en gang i Europa League-kvalifikationen.