Mustafa Hassan skifter
30.08.2010 13:18
Brøndby IF og Mustafa Hassan er blevet enige om at ophæve kontrakten med den unge spiller pr. 30. august 2010. Mustafa Hassan kan herefter frit skifte til en anden klub.
- Vi er glade for, at have haft "Mus" i klubben. Det er to år siden, han fik debut, og da der ikke var udsigt til A-trup spilletid for ham, har vi i fællesskab valgt at opsige kontrakten, fortæller talentchef Kim Vilfort.
Talentarbejdet
- Både på kort og lang sigt føler vi, det er det rigtige for spilleren. Det primære for os er at udvikle spillere, der slår igennem i Brøndby, men det kan ikke lade sig gøre for alle. Så glæder det os, at vi kan hjælpe de spillere videre, der i første omgang ikke når det hos os.
- Vi hjælper også Mustafa Hassan videre, og ønsker ham held og lykke, udtaler talentchefen.
20-årige Mustafa Hassan var topscorer i ynglingeligaen og han har optrådt to gange for Brøndby IF's bedste hold.
Mustafa Hassan fik to kampe for Brøndby IF's bedste hold. Spillerens nye klub offentliggøres senere.