
Max: Utrolig tungt
26.08.2010 22:13
- Tungt, det er meget tungt!
Max von Schlebrügge var meget lavmælt efter kampen mod Sporting.
Spillemæssigt fint, men...
- Vi spiller en fin kamp og har styr på dem. Det er uforståeligt, at vi ikke er videre.
- Men vi må se i øjnene, at vi giver dem det, de har - samtidig med at vi selv misbruger chancerne, fortsætter den tydeligt skuffede anfører kortfattet.
- Alle mand kæmper utroligt godt, og jeg synes, at vi fortjener bedre, selv man ikke kan bruge den slags i fodbold.
- Det her er bestemt en af karrierens værste oplevelser, fordi vi faktisk gjorde langt det meste rigtigt, uddyber Max von Schlebrügge og afslutter:
- Men vi må og skal videre - og det kommer vi allerede på søndag.
Max von Schlebrügge er som de øvrige spillere utroligt skuffet efter nederlaget til Sporting CP torsdag aften.