Henrik Jensen: Fremragende holdindsats

01.08.2010 20:58

Brøndby IF vandt søndag aften 1-0 på hjemmebane over FC Midtjylland efter en kamp, hvor de blågule skabte chancer nok til en større sejr.

Efter kampen fangede brondby.com cheftræner Henrik Jensen.

Fremragende holdindsats

- Det var gode point på kontoen, ingen tvivl om det. Spillerne fighter gennem hele kampen, specielt i den sidste periode hvor trætheden var begyndt at melde sig. Vi burde have haft lukket kampen tidligere, men når det ikke blev til flere mål, måtte vi kæmpe os til sejren. Det var flot arbejde over hele linien - vi holder jo stort set FC Midtjylland fra chancer gennem hele kampen, siger Henrik Jensen.

- Opbakningen fra vores fans var helt fantastisk i dag; det hjælper os helt klart. Det er sådan det skal være, når man gæster Brøndby Stadion. Kamp og fight på banen bakket op af sådan en kulisse, vi ser i dag.

- Hvis man skal fremhæve nogle forbedringspunkter i dag, mangler vi stadig noget i det offensive spil. Vi får skabt masser fremad, men mangler at komme helt frem til afslutningerne og ikke mindst målene. Tegningen er der, og jeg synes, at vi hele tiden ser fremskridt. Hvis man ser på den start, vi har haft på sæsonen, kan vi ikke være andet end tilfredse. Jeg synes, at vi havde fortjent bedre i Randers, men ellers er vi videre i Europa League og har sejre i de øvrige kampe i Superligaen - det er stærkt, siger cheftræneren.

- Holdet som helhed gør det fremragende i dag, hvor specielt midtbanen med Mikael og Mike i spidsen er dominerende. De øvrige unge spillere, og naturligvis Jens Stryger, gør endnu en gang en god figur. De udviser stor energi både i kamp og træning og har overskud trods mange kampe. Men som sagt, det er en fantastisk holdindsats i dag. Det var vigtigt for os at få vist vores potentiale på hjemmebanen, ikke mindst for vores fans, slutter Henrik Jensen af.