
Mike Jensen: Chancer nok til sejr
26.04.2010 09:28
- Jeg synes vi har chancer nok til at vinde kampen. Desværre får vi ikke fuldt udbytte, som kunne have givet os en fortjent sejr.
Mike Jensen var efter kampen ærgerlig over den udeblevne sejr, men tilfreds med at det alligevel blev til point.
Vi kommer til at jage
- Oplægget var at vi skulle gøre det simple, men på grund af Esbjergs chok-start kommer vi til at jage dem og udligningen. Efter 10-15 minutter synes jeg dog, at vi sidder på dem resten af kampen.
Ousman Jallow scorede det udlignende mål med 13 minutter igen af kampen, og de blågule havde flere muligheder for at bringe sig afgørende foran.
- Vi matcher dem fint fysisk og vores pres fungerer fint. De få gange de slipper igennem tager de bageste sig af tingene. Så bagkæden skal have stor ros for kampen i dag, siger Mike Jensen.