
Jensen: Vi skal være bedre fra kampstart
01.04.2010 22:08
- Vi laver simpelthen alt for mange tekniske fejl i 1. halvleg, hvor vi ikke rammer hinanden og spiller spillet på Silkeborgs præmisser. Omvendt er jeg tilfreds med præstationen efter pausen, hvor vi viser super moral, men det ændrer ikke ved, at vi ikke formår at gøre det rigtige før pausen.
Henrik Jensen er nok tilfreds med spillet efter pausen, men ville gerne have set indstillingen fra anden halvleg kampen igennem.
Skulle ske noget
- Vi havde aftalt, at vi skulle holde tempo i spillet hele tiden, men det lykkedes ikke rigtigt. Det blev meget, meget bedre efter pausen og vi skal spille som vi gjorde de sidste 45 minutter hver gang.
- Modstanderen skal holdes nede og de skal svede for det, og det skal kunne lade sig gøre over en hel kamp. I hvert fald fra kampens start.
- I pausen var alle enige om, at der var nødt til at ske noget, og det må man sige, der gjorde. Det er jeg selvfølgelig tilfreds med, og det var flot at komme tilbage, som vi gjorde.
- Resultatet er okay, og set over hele kampen er det fair. Da vi får udligningen går vi efter det tredje, og har muligheder for at vinde. Det er flot af spillerne, men vi skal kunne spille som i anden halvleg fra kampstart, runder cheftræneren af.