
Kent: Videre
24.09.2009 09:28
- Vi fik den sejr, vi kom efter og er videre i pokalturneringen.
Så enkelt kan det siges. Cheftræner Kent Nielsen var klar i mæglet efter 2-0 sejren over Blokhus FC i pokalturneringens 1/16-delsfinaler onsdag aften.
Ros til Blokhus
- Vi skulle nok have lukket kampen noget før. Med en 1-0-føring er kampen stadig på vippen, hvis Blokhus havde fået et eller andet tilfældigt mål.
- Vi er for dårlige til at få sat tempoet i kampen specielt i første halvleg. Samtidig må jeg rose hjemmeholdet for at spille en klog kamp. De er taktisk disciplinerede og hurtige til at komme med hjem, når vi får bolden, lyder det.
- Vores anden halvleg er klart bedre, og vi får lavet de mål, som giver os den sejr, vi kom efter. Samtidig er jeg meget tilfreds med Anders Randrup og Pierre Kanstrup, der i dag styrer midterforsvaret. De holder stort set holder Blokhus væk fra chancer, slutter Kent Nielsen af.
Der er lodtrækning til 1/8-delsfinalerne fredag middag.