
Brøndby på landsholdet
29.09.2009 14:56
På næste lørdag bliver det et heftigt lokalopgør i landsholdsmæssig sammenhæng, når Danmark tager i mod Sverige. De to landstrænere har begge kigget mod Brøndby IF for at finde spillere til trupperne.
Således er Stephan Andersen udtaget for det danske landshold, mens Samuel Holmén og Mikael Nilsson er med på den anden del af banen. Også Stefan Gislason er indkaldt til det islandske landshold, der møder Sydafrika i en venskabskamp. Spillere tager på landsholdslejr efter kampen mod FC Nordsjælland.
Anfører på det danske landshold
Også det danske U-21 landshold har udtaget flere Brøndby-spillere. Mike Jensen og Anders Randrup er med i Keld Bordinggaards 16-mandstrup, der tirsdag den 13. oktober møder Georgien i Aalborg.
Anders Randrup er anfører for U-21 landsholdet, der træner op til EM-slutrunden, som bliver spillet i Danmark i 2011. Danmark er kvalificeret direkte.
Anders Randrup - her flyvende - er anfører på det danske U-21-landshold og er udtaget sammen med Mike Jensen. Stephan Andersen, Samuel Holmén samt Mikael Nilsson skal også på landsholdsopgaver de kommende uger.