Brøndby IF-FCN: To for én

28.09.2009 14:54

Royal Unibrew og Brøndby IF har besluttet at tilbyde søndagens gæster på Brøndby Stadion fadøl til halv pris.

- Vi oplevede nogle smagsnuancer på produktet i forbindelse med seneste hjemmekamp. Øllen smagte ikke helt som den plejer, så i samarbejde med Royal Unibrew har vi besluttet, at tilbyde tilskuerne en "dobbelt-op" på søndag, fortæller kommerciel direktør Ole Palmå.

Kom i god tid

- Vi og Royal Unibrew beklager naturligvis, hvis nogle har fået en dårlig smagsoplevelse og vil gerne råde bod på dette. Samtidig vil vi også gerne have, at folk kommer i god tid, og derfor har vi valgt at lægge vores "happy hour" fra portene åbner og frem til kampstart, fortæller Palmå.

Tilbuddet med at købe to øl og betale for en gælder for halvliters fadøl i boderne under tribunerne på Brøndby Stadion i perioden fra kl. 16:30 - 18:00.

Du kan sikre dig billet til kampen online, hvor du kan printe billetten selv, i Brøndby Shoppen eller på BILLETnet.

Skål

To for én. Søndag kan du købe en øl til dig selv, og give én til veninden uden det koster en krone ekstra. Mød op i god tid og drag fordel af tilbuddet frem til kick off.