Månedens sæsonkortvinder

14.10.2009 09:36

Hver måned har sæsonkortholdere, der har valgt at betale deres sæsonkort via PBS, mulighed for at deltage i en konkurrence om et rejsegavekort på 5.000 kr. med Apollo.

I denne måned blev vinderen Carsten Tousig Madsen, som havde svaret mest rigtigt på spørgsmålene.

Regnvejrstank på Brøndby Stadion

Der blev stillet tre spørgsmål, hvoraf Carsten Tousig Madsen svarede rigtigt på to og kom tættest på det tredje:

  • Antal mål scoret af Morten Duncan Rasmussen (fem, på tidspunktet spørgsmålet blev stillet)
  • Navnet på sportscafeen på Brøndby Stadion (1964)
  • Antallet af liter vand der kan være i Brøndby Stadions regnvejrstank. På det sidste spørgsmål kom Carsten tættest på med 66.000 liter. Det rigtige svar var 60.000 liter.
     

Vi fangede Carsten til en lille snak om sæsonkort.

- Jeg ønskede mig et sæsonkort sidste år i julegave og fik det heldigvis af min kone. Det er dejligt med et sæsonkort, for jeg kommer mere til fodbold end jeg plejede. Vi valgte at betale kortet via PBS for at sprede udgiften, så det hele ikke skulle betales på en gang, forklarer Carsten Tousig Madsen.

Som vindere af konkurrencen har Carsten vundet 5.000 kr. på et rejsegavekort til Apollo. Men hvor rejsen skal gå hen er ikke bestemt endnu.

- Jeg vil gerne af sted til vinter og gerne ned til varmen. Så mon ikke det bliver de Kanariske øer eller Egypten? Nu skal vi lige se, hvor man kan komme hen med Apollo, slutter en tydeligvis glad vinder af.

Brøndby Stadion

Som indehaver af en fast plads på Brøndby Stadion - betalt over PBS - deltager man hver måned i konkurrencen om et rejsegavekort på 5.000 kr.