
Kvinderne et skridt videre i CL
01.10.2009 15:18
Brøndby IF's bedste kvindehold er stadig deltager i Womans Champions League, hvor de onsdag aften spillede første 16-delsfinale mod hollandske AZ Alkmaar foran 2.078 fremmødte tilskuere i Holland.
De blågule kvinder hev en sejr på 2-1 med hjem til returkampen, der spilles næste uge på Brøndby Stadion.
Bliver et brag
Brøndby IF's Nanna Christiansen bragte Brøndby IF foran efter 22 minutter, mens Emma Madsen øgede føringen i det 35. minut. Kort før pausen reducerede AZ Alkmaar til slutresultatet 2-1.
Det var hjemmeholdet, der havde flest chancer kampen igennem, men Klavs Rasmussens tropper udnyttede deres chancer og kunne dermed skabe et godt udgangspunkt for returkampen.
- Det var en rigtig god modstander, som vi var oppe mod, og de sad langt hen ad vejen på spillet. Vi var afventende, spiller fornuftigt og udnytter vores chancer, og jeg er meget tilfreds med det, som vi fik ud af kampen, sagde cheftræner Klavs Rasmussen efter opgøret til 3F.dk.
- Alkmaar vil gøre alt for at vinde returopgøret, og vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi skal videre i turneringen. Jeg er sikker på, at det bliver et brag af en kamp, lyder det.
- Det er tydeligt, at vi er blevet spillet bedre sammen. Pigerne stoler på deres sidemand og virker mere og mere sammentømrede, vi er inde i en god udvikling, slutter Klavs Rasmussen.
Returkampen spilles onsdag kl. 19:00 på Brøndby Stadion.
Brøndby IF's kvinder vandt første opgør i 16-delsfinalen i Womans Champions League mod AZ Alkmaar med 2-1. Der er returkamp på onsdag på Brøndby Stadion.