Jens Larsen i scoringshumør

15.10.2009 11:25

Onsdag eftermiddag spillede det danske U-19-landshold sig videre i EM-kvalifikationen med en sikker 3-0 sejr over Aserbajdsjan. Brøndby-talentet Jens Larsen blev kampens store spiller med to mål.

Første mål blev scoret fra 11-meter pletten efter en halv times spil fint eksekveret af Brøndby-spilleren. Og med fem minutter igen af første halvleg kunne Larsen banke bolden i nettet fra kanten af feltet efter flot forarbejde af Nicolaj Boilesen, der også til dagligt trækker Brøndby-trøjen over hovedet.

Masser af Brøndby på landsholdet

Ud over Jens Larsen og Nicolai Boilesen, blev det også til spilletid til Brøndby-spillerne Azad Corlu og Mathias Larsen. Sidstnævnte som anfører.

Sejren over Aserbajdsjan betyder, at Danmark er kvalificeret til forårets afgørende EM-kvalifikationsrunde.

Jens Larsen

Jens Larsen scorede onsdag eftermiddag to mål for det danske U-19 landshold, der med sejren over Aserbajdsjan er videre i EM-kvalifikationen.