En træningsdag med Michael Laudrup

28.10.2009 12:10

Den tidligere Brøndby-spiller og -trænerMichael Laudrup vendte tirsdag eftermiddag tilbage som træner i Brøndby for en kort bemærkning. Dette skete i forbindelse med et større arrangement, hvor tre fodboldhold havde vundet et træningspas med fodboldikonet.

Den særlige træning foregik på bane 2, hvor ungdomshold fra Skanderborg og Helsingør samt et veteranhold fra Årslev på Fyn gik til makronerne under kyndig vejledning af Laudrup.

Billedindtryk fra dagen

- Nu har jeg været i klubben siden, jeg var 17 år, og det er altid dejligt at komme tilbage til Brøndby. Som træner, er det altid en fornøjelse at være på træningsbanen, og jeg synes, vi har haft en ganske fin dag i dag herude, og det er dejligt at konstatere at faciliteterne stadig er helt i top, forklarede Michael Laudrup efter træningssessionen.

Michael Laudrup på besøg

Indledningen foregik i klubhuset, hvor Michael Laudrup forklarede om de forskellige elementer i dagens træning. Medierne fulgte oplægget tæt. 

Michael Laudrup på besøg

Efter en hurtig omklædning lagde bane 2 græs til træningen...

Michael Laudrup på besøg

...hvor instruktionerne blev forklaret meget omhyggeligt af den engagerede træner.

Michael Laudrup på besøg

Der blev også tid til at få foreviget træningen til skrapbogen.

Michael Laudrup på besøg

Efterfølgende rykkede selskabet op i Michael Laudrup Lounge, hvor der alle kunne få en autograf på favorittrøjen.

Michael Laudrup på besøg

Den samlede danske verdenspresse var også mødt op i Laudrup Loungen, der er opkaldt efter og designet af Laudrup selv sammen med konen Siw Laudrup. En en dag på Brøndby Stadion, der stod helt i Laudrups tegn.