Duncan udtaget til landsholdet

06.10.2009 09:36

Morten Olsen var til stede på Brøndby Stadion søndag aften, da Brøndby IF mødte FC Nordsjælland. Den danske landstræner oplevede Morten Duncan Rasmussen i et sandt målshow, hvor angriberen nettede hele fire gange - med et hattrick på otte minutter.

Mandag aften udtog Morten Olsen så Morten Duncan Rasmussen som den sidste mand til det danske landshold, der møder Sverige og Ungarn de kommende dage. Duncan bliver dermed den syvende Brøndby-spiller indkaldt til at forsvare de nationale farver.

Tidligere på landsholdet

Morten Duncan Rasmussen har tidligere været inde i landsholdsvarmen og fik debut i VM-kvalifikationskampen mod Malta sidste år. Duncan har desuden spillet med ligalandsholdet, da de mødte Nordkorea og Thailand. Han møder ind i landsholdslejren allerede tirsdag formiddag.

Morten Duncan Rasmussen

Morten Duncan Rasmussen scorede fire gange mod FC Nordsjælland og er i absolut topform i øjeblikket. Han kan nu også kalde sig landsholdsspiller.