
Duncan: Holdet fortjener ros
05.10.2009 13:26
- Selvfølgelig er jeg glad efter sådan en kamp.
Morten Duncan Rasmussen virkede overraskende afslappet efter kampen mod FC Nordsjælland, hvor den farlige angriber scorede fire gang og lagde sig derved klart i spidsen som ligatopscorer med ni mål for 10 kampe.
Ved at være der
- Jeg spekulerer ikke på den slags. Vi vandt kampen, og det er dét, der betyder noget.
- Det er klart, at man som angriber gerne vil score. Det giver selvtillid, og som jeg hele tiden har sagt; så er jeg skarp, når jeg er i topform, slår Duncan fast.
- Jeg var jo skadet i opstartsfasen til denne sæson og har derfor haltet lidt efter de andre, men nu er jeg ved at være der. Men jeg arbejder stadig hele tiden på at optimere - både konditions- og boldmæssigt.
- Alle målene kom jo på godt forarbejde af andre; det må man ikke glemme. Hele holdet fortjener stor ros; vi starter rigtig skidt og kommer bagud, men står alligevel med tre point her bagefter. Det er stærk, afslutter han.