
Billeder fra sejren over AaB
26.10.2009 12:50
Med en sejr på 2-1 over AaB kunne Brøndby-holdet vende hjem med tre point på kontoen. Det var første gang i knap seks år, de blågule fik tre point med hjem fra det nordjyske.
Med sejren har Brøndby-holdet vundet seks ud af de seneste ni kampe i SAS Ligaen.
Billedindtryk fra AaB-kampen
Brøndby-holdet løber på banen på Aalborg Stadion i de blå udebanetrøjer...
...til stor jubel for de mange fremmødte Brøndby-fans, der havde taget den lange tur.
Michael Tørnes vogtede målet i stedet for en skadet Stephan Andersen. Michael Tørnes er i øvrigt ubesejret i Brøndby-målet - en statistik som blev udbygget med sejren i Aalborg.
Stefan Gislason spillede hele kampen på den defensive midtbane - hans 9. kamp i denne sæson.
Mike Jensen sendte en kanonkugle i mål på et frispark omkring 25 meter fra mål, der efterfølgende fejres på behørig vis.
Morten Duncan Rasmussen kom også på måltavlen...
...med sin 11. sæsonscoring i SAS Ligaen. Dermed er han igen på førstepladsen på topscorerlisten.
Duncans mål til 2-1 udløste store jubelscener på tribunen.
23-årige Tørnes evaluerer kampen efterfølgende foran rullende kameraer. En målmands-præstation han sagtens kan være stolt af.