
Nilsson: Skal blive bedre
18.11.2009 14:56
- Jeg har været med til stort set alle landsholdssamlinger de sidste 5 år, så det er længe siden, jeg har haft en fri-weekend. Det var fedt at slappe af med Max og de andre, fortæller Mikael Nilsson til Fællesskabets nyhedsbrev.
Nilsson har meldt fra til det svenske landshold. Han har dermed dermed spillet sin sidste landskamp og kan koncentrere sig fuldt ud om opgaven i Brøndby IF.
Fokus og ambitioner
- Ja, det er slut med dét. Jeg har haft nogle helt fantastiske oplevelser med det svenske landshold, som jeg har været en fast del af i mange, mange år. Nu kiksede kvalifikationen til VM, og jeg vil gerne gøre alt jeg kan for at vinde det danske mesterskab med Brøndby, fortæller han.
- Vi kan og skal blive meget bedre på flere områder, men det betyder samtidig, at vi har et større potentiale. Med det udgangspunkt og kun få point til førstepladsen, er jeg optimist.
- Vi skal have en blågul titel ? allerhelst til sommer, fortæller svenskeren blandt andet til det nyhedsbrev, du som medlem af Fællesskabet modtager jævnligt.
Du kan også modtage de eksklusive interviews og i øvrigt få glæde af alle fordelene i Fællesskabet.
Mikael Nilsson fokuserer. På Brøndby IF og ambitionerne om et mesterskab.