Indtryk fra Esbjerg-kampen

09.11.2009 10:44

Brøndby IF endte som taber i en målrig og intens kamp søndag eftermiddag på Brøndby Stadion. Offensiven fungerede i perioder rigtig godt mod et tændt Esbjerg-hold, der dog viste sig meget effektive på især dødbolde.

brondby.com fulgte kampen fra sidelinjen og bringer her de bedste indtryk fra dagen.

Brøndby IF - Esbjerg fB i billeder

Før velkomst

Spillere og dommere gør klar til indløb under Brøndby IF's motto: Ingen over fællesskabet.

Fans

En tændt Faxe-tribune gav den gas fra start. Mod slutningen af kampen, hvor Brøndby IF pressede på for en udligning, svandt opbakningen desværre.

Hymne

Hymnen blev sunget flottere end nogensinde med halstørklædemarkering på alle tribuner.

Sammenhold

Sammenhold og kampråb før kampen.

Stephan

I de første 45 minutter kom gæsterne til en del chancer og ud over to scoringer var de et par flotte Stephan Andersen-aktioner fra yderligere mål.

Bern

I den anden ende fungerede Brøndby-offensiven med Duncan og Bernburg i perioder rigtig godt. Bernburg kronede en flot indsats med lidt lækkerhed, da han først lavede en kanal på sin direkte modstander og derefter tørt sparkede bolden i kassen.

Bern

To af de offensive kræfter fejrer Martin Bernburgs første mål på Brøndby Stadion - det andet i træk i SAS Ligaen.

BIF

Der var spænding på lægterne, for trods Brøndby-scoringer var Esbjerg hele tiden farlig.

Rasmussen

Thomas Rasmussen var i centrum i forbindelse med Esbjergs scoring til 2-1. Efter et albuestød til kæben måtte dommeren over og spørge Rasmussen om hans tilstand og alt imens dommeren talte med Brøndby-backen og holdt ham om skulderen, udnyttede Esbjerg koldblodigt forvirringen i det tomme rum, hvor Rasmussen kunne have stået. En interessant dommerafgørelse set i lyset af, at et Brøndby-angreb tidligere i kampen var blevet afbrudt fordi en Esbjerg spiller ømmede sig. I foden.

Mike

Mike Jensen fik i samarbejde med en Esbjerg-spiller banket bolden i kassen til 2-2, der også var stillingen i pausen.

Madsen

I anden halvleg bød Brøndby IF's offensiv på bedre spil og chancer til både 1 og 2 scoringer, men Esbjerg kom foran på endnu en dødbold og i den sidste fase af kampen blev Peter Madsen skiftet ind til sin SAS Ligakamp nummer 150. Trods offensivt sats og pres fik hjemmeholdet ikke udlignet, og i stedet udnyttede Esbjerg en kontra i overtiden.

Holmén

Æv. To mål og en fin offensiv indsats i store perioder af kampen kunne ikke forhindre en Esbjerg-sejr.