Duncans kontraktforhold

04.11.2009 12:56

Det har været fremme i dagens medier, at Brøndby IF ikke har oplyst om en kontraktsforlængelse med SAS Ligaens topscorer.

På den baggrund oplyses følgende facts omkring Morten Duncan Rasmussens kontraktsforhold.

Støtte til spilleren

Spillerens kontrakt udløber 31.12.2011, efter den er blevet forlænget med et år. Aftalen om kontraktsforlængelse skete i forbindelse med, at spilleren var igennem en personlig retssag, der fyldte meget i medierne og mentalt hos spilleren.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard udtaler:

- Vi tager altid ansvar for vores medarbejdere, og denne sag er ingen undtagelse. Vi støttede spilleren på alle tænkelige måder og ønskede, at han kunne koncentrere sig helt og fuldt om, at lægge sagen bag sig og komme videre. Dette skete blandt andet ved, at vi bliver enige om at, vi skal forlænge kontrakten. Dermed sendte vi det stærkest mulige signal til spilleren om vores støtte, opbakning og tiltro.

- Vi ønskede samtidig, i samråd med de folk vi har haft omkring ham, at skabe fuldstændigt ro om spilleren, hvilket er årsagen til, at vi valgte, at holde en ellers god nyhed for os selv. Dette er ikke kotume, men i denne sag vurderede vi hensynet til spilleren højest.

Morten Duncan Rasmussen har i dette års SAS Liga scoret 11 mål, hvilket bringer spilleren op på en delt førsteplads på topscorerlisten.

Duncan

Medspillerne jubler sammen med Duncan endnu en scoring i efteråret.