Blågule landsholdsscoringer

19.11.2009 09:20

Der blev sat et blågult aftryk på de danske landskampe, som løb af stablen onsdag. Således kom både Morten Duncan Rasmussen og Martin Bernburg i spil for det danske landshold i sejren over USA. 

Martin Bernburg kronede sin indsats med målet til 3-1, hvor han i en bevægelse modtog og tæmmede bolden samtidig med, han vendte sig og hamrede læderet i mål.

Mike også på tavlen

Brøndby IF's angrebsduo, der begge blev udskiftet med skader i løbet af kampen, vender tilbage til Brøndby-truppen i løbet af torsdagen, hvor der bliver taget stilling til skadernes omfang. Meldingerne fra landsholdstruppen var dog rimeligt positive.

Også Mike Jensen kom på tavlen, da han fik spilletid onsdag eftermiddag på U-21 landsholdet. Han scorede sikkert på et straffespark kort før pausen. Danmark tabte dog kampen mod Serbien med 3-1.

Landsholdsspillerne og resten af Brøndby-spillerne kan ses søndag, når OB gæster Brøndby Stadion i sæsonens sidste hjemmekamp. Køb din billet her.

Martin Bernburg

Martin Bernburg scorede sit første mål i landsholdstrøjen onsdag aften. Den hurtige angriber har dermed nettet tre kampe i træk.