
UNICEF-trøjen storhitter
11.03.2009 12:42
Der har været ekstremt stor interesse for den unikke kamptrøje, som vil blive benyttet i forbindelse med søndagens UNICEF-kamp på Brøndby Stadion. Brøndby-fans har via trøjekøb alene således allerede doneret et større femcifret beløb til UNICEF's hjælpearbejde fem dage før kampen.
Det begrænsede oplag gør, at de fleste store størrelser allerede nu revet væk fra lageret i Brøndby Shoppen, og den største model, der er tilbage til umiddelbar levering, er large.
Flere modeller tilbage
Trøjen blev sat til salg tirsdag morgen, og allerede fra morgenstunden stod det klart, at salget ville gå hurtigt. Således stod 30 mand i kø da Brøndby Shoppen åbnede, og hele dagen var der stor aktivitet i butikken.
Det begrænsede lager af trøjen betyder, at de store modeller ikke længere kan købes før søndagens kamp. Er du interesseret i den unikke kamptrøje, og vil du samtidig gerne bidrage til UNICEF's hjælpearbejde, kan du dog stadig nå det - også hvis du bruger XL eller XXL.
Det er således fortsat muligt at bestille trøjen i en begrænset periode frem til tirsdag d. 17. marts. Dette kan gøres via brondbyshoppen.dk eller ved at besøg i selve Brøndby Shoppen. Herefter vil det ikke længere være muligt at bestille trøjen på nogen måde.
Brøndby Shoppen oplyser, at der stadig er et udvalg af trøjer tilbage i størrelserne XXXS-L, men aktiviteten i shoppen er stadig stor, så vil du sikre dig en trøje før søndagens kamp bør du ikke vente for længe.
Nogle størrelser kan ikke længere købes inden søndag. Disse kan dog i en begrænset periode bestilles på brondbyshoppen.dk eller i Brøndby Shoppen. De sidste trøjer vil blive leveret ca. 1. maj. Nærmere dato oplyses på brondby.com.