
Træningskamp på Brøndby Stadion
26.03.2009 10:51
I morgen kl. 15:00 bliver træningskampen mod Halmstad fløjtet i gang på Brøndby Stadion. Der vil være gratis adgang for alle, der ønsker at se opgøret.
CP-indgangen åbnes kl. 14.30, og der vil være mulighed for at se kampen fra enten Nedre Faxe-tribune eller Nedre SAS-tribune. Der bliver ikke åbnet for andre indgange. Se oversigt over Brøndby Stadion her.
Come back
Opgøret giver sandsynligvis come back til højrebacken Anders Randrup, der er klar igen efter en længere skadesperiode.
Halmstad endte sidste sæson i Allsvenskan på en ottendeplads, og træningskampen er sidste dyst for det svenske hold inden ligaen starter op igen med en udekamp mod AIK Stockholm.
Anders Randrup er klar til come back efter en længere skadesperiode, når Halmstad gæster Brøndby Stadion fredag kl. 15:00.