Gislason: Vilje og sammenhold

22.03.2009 09:37

- Et helt fantastisk resultat. Jeg kan ikke finde andre ord.

Det var en meget træt, men glad Brøndby-anfører, der gjorde status efter 2-0-sejren i Randers FC. Stefan Gislason leverede endnu en fornem indsats på Brøndby IF's midtbane og krydrede endda præstationen med et mål.

Stolt af holdet

- Jeg er så utrolig glad for det, som vi har præsteret i dag. Vi udviser et stærkt sammenhold og en enorm vilje. Jeg er stolt af os som hold.

- Vi har nu hentet fire point i to svære udekampe. I begge har været ramt af udvisninger, men selv uden dem havde fire point været flot. Det lover godt for resten af foråret.

- I dag starter vi ok, men er nødt til stå defensivt i anden halvdel af halvlegen. I pausen talte vi om, at vi skulle lægge pres på dem og så turde spille med risiko, når muligheden bød sig, forklarer midtbanegeneralen.

- Det gjorde vi så, og det fortæller meget om os, at vi tør gå benhårdt efter sejren, selv om vi har odds?ne i mod os. Ved 2-0-målet har vi mange med fremme, og netop det gør jo, at vi kommer til afslutning og mål.

Om selve målet fortæller Gislason:

- Der er ikke så meget at sige. Vi opsnapper bolden og kommer hurtig frem over isen. Bolden ender hos mig, og jeg får et rigtig fint træf på den.

- Det er lige meget, hvem der scorer målene, men holdkammeraterne var så småt begyndt at drille mig med, at jeg ikke har fundet netmaskerne i denne sæson. Det slipper jeg så for nu, afslutter anføreren med et bredt og meget, meget træt smil.