Billedindtryk fra sejren i Randers

23.03.2009 09:29

Der var tre vigtige point på kontoen til Brøndby IF efter sejren over Randers FC i lørdagens SAS Liga-kamp.

Sejren blev grundlagt af et selvmål, mens anfører Stefan Gislason scorede det andet mål. Se billederne fra opgøret herunder.

Billedindtryk fra Randers-kampen

Brøndby-fans

Rigtig mange Brøndby-fans havde taget turen til Randers for at bakke op om holdet.

Trænerne

Her er det en gammel Brøndby-kending, nemlig John Faxe Jensen, der hilser på Brøndby IF's trænerteam inden kampen.

Stefan Gislason

De to anførere skulle også trykke håndflader inden kampen blev fløjtet i gang.

Sammenhold

Og endelig havde Brøndby-holdet deres sædvanlige klynge lige inden kampstart.

Michael Krohn-Dehli

Michael Krohn-Dehli spillede en god kamp på den offensive midtbane. Han blev efterfølgende udtaget til det danske A-landshold, der senere på måneden møder Malta og Albanien.

Brøndby-fans

Masser af Brøndby-smil på tribunerne.

Remco van der Schaaf

Remco van der Schaaf dirigerer forsvaret. Brøndby IF's defensiv fik noget at se til, da de blågule blev reduceret til 10 mand i midten af første halvleg.

Selvmål

Brøndby IF's første mål. Et indlæg fra Farnerud blev smukt headet ind - dog af en Randers-spiller i eget mål.

Ousman Jallow

Ousman Jallow erstattede Farnerud i angrebet. Her tager gambieren et træk forbi Randers FC's venstre back, Jan Frederiksen.

Stefan Gislason

Efter et par returer i feltet kunne anfører Gislason hamre bolden i netmaskerne til slutresultatet 2-0. Scoringen fejres på behørig vis.

Stephan Andersen

Randers FC havde ikke mange chancer i løbet af kampen, men Stephan Andersen var en sikker sidste skanse, når de endelig kom frem til Brøndby-målet.

Tak for kampen

Brøndby-spillerne ønsker tak for kampen til alle de fremmødte Brøndby-fans.

Se alle billederne fra kampen her.