
Uafgjort mod Silkeborg
11.05.2009 16:29
Mandag over middag kom oprykningsaspiranterne fra Silkeborg for at spille en kamp mod Brøndby IF's reserver fra weekendens kamp. Opgøret blev spillet på bane 5 ved Brøndby stadion, hvor 30-40 tilskuere havde lagt vejen forbi.
Jyderne havde en friweekend, da deres modstander er trukket fra rækken, og havde derfor brug for kvalificeret modstand. Derfor stillede træner Troels Bech med stærkeste opstilling med blandt andet den gamle Brøndby-kending Stefan Schmidt.
Agger viser målnæsen
Udeholdet lagde bedst fra start med voldsomt pres på Brøndby-holdet. Det førte dog ikke til det helt store, og generelt matchede Brøndby-reserverne førstedivisionstopholdet godt. Udeholdet kom dog først på måltavlen, da de efter 23. minutter kunne heade et hjørnespark i mål.
Brøndby-holdet kæmpede dog flot, og i slutningen af den underholdende kamp kunne unge Nicolaj Agger bringe balance i regnskabet, da han kom forbi i venstre side og knaldede bolden op i nettaget fra kanten af feltet.
Brøndby IF - Silkeborg 1-1 (0-1)
0-1 Silkeborg (23. min.)
1-1 Nicolaj Agger (79. min.)
Startopstilling
M. Falkesgaard
D. Stenderup - P. Kanstrup J. - Berthelsen - J. Elanga
T. Mikkelsen - P. Madsen - K. Lorentzen - M. Jensen
D. Williams - N. Agger
Der blev desuden spilletid til Nicolaj Boilesen, Mark Sundstrup og Paul Jatta.
Nicolai Boilesen fik spilletid med reserveholdet. Her er han i en hovedstødsduel.
Peter Madsen var anfører i dagens kamp mod Silkeborg.
Mike Jensen havde flere gode aktioner i løbet af kampen.
Nicolaj Agger viste igen sin målnæse, da han scorede Brøndby IF's mål.