Kent: Meget skuffede

24.05.2009 22:13

- Skuffelsen fylder det meste lige nu.

Det var en skuffet cheftræner, Kent Nielsen, der gjorde status efter 1-0-nederlaget til AGF.

Slået på målstregen

- Mentalt er det hårdt, for vi havde som minimum forventet at udskyde afgørelsen på ligaen til sidste runde. Men vi må sætte nye; i første omgang er det at hente sølvmedaljerne med en sejr over FC Midtjylland på næste søndag. 

- Vi taber for mange luftdueller i første halvleg, hvor AGF så komme først på bolden. Vi vidste godt, at de ville komme blæsende fra start, men får ikke afvist dem nok.

- Fra anden halvlegs start smider vi al forsigtighed over bord og spiller mere frigjort. Vi har så ikke marginalerne med os i afslutningerne, fortsætter Kent Nielsen.

- Efter en lang og fornem sæson skal vi nu ud spille om sølvmedaljer i sidste kamp. Vi har hentet rigtig mange point og kan kun ærgre os over, at det ikke rækker til mere i denne sæson. Vi er så at sige blevet slået på målstregen.

- Vi er meget skuffede nu og det skal vi også være. Men vi må og skal ryste skuffelsen af os og så hente en sejr i sæsonens sidste kamp. Det er vigtigt at sætte et godt punktum!