God grund til sæsonkortfornyelse

27.05.2009 15:35

Hvis du skal beholde din faste plads i næste sæson, skal du forny dit sæsonkort. Lige nu kan du få 100 kr. med i købet til 1964 på dit kort, der kan benyttes i hele juni måned.

Det eneste det kræver er, at du fornyer inden 7. juni. Hvis du vælger at betale dit sæsonkort over PBS, så deltager du ydermere i konkurrencen om et rejsegavekort til Apollo på 5.000 kr. Fornyelse over PBS skal gøres inden 1. juni for at deltage i konkurrencen. 

Husk nye pladser

Der er godt gang i fornyelserne, og der er allerede mere end 2.000, der har bestilt deres sæsonkort. Til kampen på søndag mod FC Midtjylland kan du forny dit sæsonkort i Brøndby Shoppen. Det anbefales dog, at du venter til efter kampen, hvor der er bedre plads i butikken, og du ikke skal stå i kø så længe.

Onsdag den 10. og torsdag den 11. juni kan du få nye pladser, hvis du kigger forbi Brøndby Shoppen fra kl. 12:00 til 17:30. Du skal blot medbringe plads ID og kontrol ID, så vi kan flytte dig og lave nyt kort med det samme.

Hvis I er flere, der sidder sammen, skal du have oplysninger med på alle kortene. Bemærk dette gælder også nye sæsonkortholdere. Så skal du købe sæsonkort for første gang, og vil du have indflydelse på den nøjagtige placering, skal du møde op i samme tidsrum og IKKE som tidligere oplyst den 8. juni. Alle øvrige kort vil blive placeret bedst muligt efterfølgende.

Brøndby IF

Du kan allerede nu sikre dig fast plads til næste sæson på Brøndby Stadion.