
Billet-status til FCM-kampen
29.05.2009 16:31
Når Brøndby-holdet løber på banen søndag kl. 17 bliver det for en næsten pakket Faxe-tribune. Det er sidste gang i sæsonen, at man har mulighed for at opleve favoritholdet, og det kan mærkes på billetsalget.
- Det er klart, at vi ikke får udsolgt, men der er kun 500 billetter tilbage til salg på nedre Faxe og lidt under 300 til Loxam-langsiden. Det er jo første gang i tre år, at der skal overrækkes metal på sidste spilledag på Brøndby Stadion, og det trækker trods alt en del, forklarer Brøndby IF's billetansvarlige Michael Rasmussen.
Stadig billetter til alle tribuner
Der er på nuværende tidspunkt billetter til alle tribuner til salg i shoppen og hos BILLETnet, og der opfordres til at sikre sig sin billet i god tid, hvis man ikke skal opleve udsolgt på bestemte afsnit.
Køb din billet her - eller i Brøndby Shoppen. På kampdagen kan billetter købes i de opstillede billethuse foran endetribunerne.
Sidste gang Brøndby IF mødte FC Midtjylland delte de to hold pointene. Oplev sidste kamp på Brøndby Stadion i sæsonen den 31. maj.