
Alexander: Fremragende
15.05.2009 10:11
- Det var god kamp i går. Især anden halvleg, hvor vi spiller fremragende.
Alexander Farnerud leverede endnu en flot kamp, da Brøndby slog Randers 3-0, med Farnerud som målscorer til 2-0.
Selvtillid avler selvtillid
- Som jeg har sagt tidligere, må andre bedømme min indsats, men jeg synes da, at jeg nærmer mig topformen, og jeg håber, at det jeg bliver endnu bedre i de resterende kampe.
- Det var holdet, der vandt mod Randers. Folk glemmer tit, at holdet skal spille godt, for at de kreative spillere får succes. Selvtillid avler selvtillid.
- Publikum er også en vigtig faktor. At spille foran sådan et fantastisk publikum, løfter os uden tvivl. Og vi ved, at vi tager dem - og derved den positive stemning - på søndag til den vigtige kamp.
- Det er selvfølgelig en nøglekamp, men vi betragter den som en kamp som alle andre. Vi går på banen for at vinde, skal spille vores eget spil og længere er den egentlig ikke.
- I går nød vi sejren og førstepladsen. I dag tager vi fat igen, afslutter Farnerud fokuseret.