
Store sommeroplevelser på Brøndby Stadion
17.06.2009 16:24
Kim Larsen, Nephew, AQUA, PSV Eindhoven og Chile.
Det er bare nogle af de mange navne som denne sommer bringer til Brøndby Stadion i form at flere store arrangementer. Der er altså ingen grund til at rejse for langt væk på sommerferie - de stor oplevelser fås i Brøndby.
Vi Rocker 27. juni
På arealet foran 1964 afholdes i år Vi Rocker Brøndby. Det er en samling af de største danske musiknavne, der spiller op til en festlig dag på Brøndby Stadion. Navnene der spiller i Brøndby er:
- Nephew
- Kim Larsen
- AQUA
- NIK&JAY
- Thomas Helmig
- Magtens Korridorer
Der er allerede godt gang i billetsalget, og det er en god ide at sikre sig billet allerede nu.
Køb din billet her.
Brøndby Dag 11. juli
Årets udgave af den traditionsrige Brøndby Dag byder i år på alle de sædvanlige programpunkter, som træning med truppen, præsentation at de spillere, der skal bringe guldet til Brøndby i den kommende sæson og afsluttende kamp mod det hollandske storhold PSV Eindhoven.
I år byder Brøndby dagen på endnu mere. I år bruges dagen nemlig til at præsentere den nye udebanetrøje. Der har i længere tid været gætterier i gang om, hvordan trøjen kommer til at se ud, og den 11. juli forløses spændingen. Der vil være mulighed for at købe trøjen I Brøndby Shoppen på dagen. Køb din billet til PSV kampen her.
Landskamp DK-Chile 12. august
Danmarks bedste fodboldstadion åbner den 12. august portene for den sidste testkamp for det danske landshold inden de afgørende VM kval kampe, når Danmark møder Chile. Efter den flotte sejr på udebane over Sverige er der stor efterspørgsel efter landskampbilletter, og kampen på Brøndby Stadion kan blive din eneste chance for at se landsholdet i efteråret. Køb din billet til kampen mod Chile her.