Mange fornyelser af sæsonkort

10.06.2009 09:36

Mandag var sidste dag for fornyelse af nuværende sæsonkort. I perioden op til mandag var der mange, der valgte at sidde samme sted på Brøndby Stadion næste sæson. Omkring 800 flere end sidste sæson, og de fleste har valgt PBS-løsningen ved fornyelserne.

Onsdag og torsdag fra kl. 12:00 er der så mulighed for at blive omplaceret, hvis man ønsker det.

Vælg din egen plads på Brøndby Stadion

- Det er dejligt at se, at så mange af vores fans tager de nye tiltag til sig. Faktisk kører 50 % af vores sæsonkort via PBS, forklarer Brøndby IF's sæsonkortsansvarlige Michael Rasmussen, der fortsætter:

- Vi lytter meget til de reaktioner, vi får fra fansene, og en af de ting der har været efterspurgt, har været muligheden for at blive omplaceret. Vi har valgt at åbne for muligheden de næste to dage, så sæsonkortholdere kan komme forbi Brøndby Shoppen og vælge nye pladser. 

Der er mulighed for at ombytte pladsen ved henvendelse i Brøndby Shoppen fra kl. 12:00 til 17:30. Alle pladser der ikke er blevet fornyet, bliver sat til salg. Hvis man er flere der gerne vil sidde sammen, kan man også blive flyttet.

Du kan også vælge at købe dit sæsonkort online og blive placeret af Brøndby IF. Her vil du til enhver tid blive placeret på den plads, som Brøndby IF vurderer, er den bedst mulige.

Køb sæsonkort online her.

Priser ekskl. gebyr (20 kr.) for SAS Liga-kampe (undtagen F.C. København)

Tribune Voksen Barn Pensionist
Faxe 110 kr. 60 kr. 60 kr.
Nordea 140 kr. 80 kr. 80 kr.
LOXAM (langside inkl. sving) 140 kr. 80 kr. 80 kr.

Priser ekskl. gebyr (20 kr.) for SAS Liga-kampe mod F.C. København

Tribune Voksen Barn Pensionist
Faxe 200 kr. 120 kr. 120 kr.
Nordea 230 kr. 140 kr. 140 kr.
LOXAM (langside inkl. sving) 230 kr. 140 kr. 140 kr.

Dynamiske priser

I år er der indført dynamiske priser, hvilket betyder, at billetprisen kan stige til kampe med større efterspørgsel. Derfor er ovenstående priser minimuspriser. Brøndby IF forbeholder sig retten til at ændre priserne på alle tribuner uden varsel.

Brøndby IF

Bliv en del af oplevelsen på Brøndby Stadion i næste sæson gennem et sæsonkort.