Billetsalg til PSV-kampen

30.06.2009 09:21

Billetsalget til SAS Ligaen starter den 7. juli, men der er allerede godt gang i salget til kampen mod PSV Eindhoven, der er årets modstander i årets Kjeld Rasmussen Cup.

PSV Eindhoven er en perfekt modstander, kort inden Kent Nielsens tropper skal spille første Europa League-opgør med FC Flora Tallin.

Lave priser - god sommeroplevelse

Kampen mod det hollandske storhold markerer samtidig afslutningen på den traditionsrige Brøndby Dag. Dagen, der hvert år sparker gang i sæsonen for hele familien.

Brøndby IF byder i år på verdensmestrene i free style, Brøndby-truppen præsenteres og der er mulighed for de unge medlemmer i Brøndby Kids at træne med stjernerne fra SAS Liga-holdet.

Trøjepræsentation

I år byder Brøndby dagen på endnu mere. Den nye udebanetrøje præsenteres således for alle, og der vil være mulighed for at købe trøjen efterfølgende. Allerede mod PSV Eindhoven spiller Brøndby IF i trøjen for første gang.

Køb allerede nu billet til PSV-kampen her.

Brøndby IF

Hele Brøndby-truppen er klar til sidste kamp inden SAS Ligaen-sæsonen starter. Modstanderen er det hollandske storhold PSV Eindhoven.