
4 dage til at sikre dig din plads
03.06.2009 09:58
Fornyelsesperioden for sæsonkortholdere nærmer sig sin afslutning. På søndag er det således sidste chance for at forny dit sæsonkort til næste sæson.
Hvis du har en fast plads på Brøndby Stadion er det nu du skal forny den. Fra på onsdag den 10. juni vil den blive frigivet til alm. salg.
Få 100 kr. til 1964 med i købet
Husk hvis du fornyer eller køber nyt sæsonkort inden den 7. juni ligger der 100 kr. på sæsonkortet til brug i Brøndby IF's sportscafé 1964. Beløbet skal bruges på en gang og kan ikke refunderes eller udbetales. Husk: Kortet skal medbringes i sportscafeen.
Tag dine venner med
Hvis du ønsker at sidde sammen med dine venner på Brøndby Stadion i næste sæson, kan I blive placeret i næste uge. Onsdag den 10. juni og torsdag den 11. juni vil der være mulighed for at få nye pladser og selv være med til at vælge placeringen, hvis du kigger forbi Brøndby Shoppen fra kl. 12.00 til 17.30.
Hvis I er flere der skal sidde sammen skal I huske plads ID og kontrol ID på alle kort.
Bliv en del af oplevelsen i næste sæson gennem en fast plads på Brøndby Stadion. Husk at forny det inden på søndag.