PSV vinder Kjeld Rasmussens Cup IV

11.07.2009 17:03

Afslutningen på en begivenhedsrig Brøndby Dag var kampen mod PSV Eindhoven i den sidste testkamp inden sæsonen for alvor starter på torsdag.

Kent Nielsen og trænerteamet havde valgt en startformation med Mikael Nilsson, Michael Krohn-Dehli, Samuel Holmén og Jan Kristiansen på midtbanen.

Mange brændte chancer

Efter bare fire minutter var PSV Eindhoven tæt på at bringe sig foran, da et hovedstød blev headet hårdt mod mål, men Stephan Andersen diskede op med en klasseredning på stregen og fik verfet bolden væk. Bare minutter efter var det så Brøndby IF?s tur til at være tæt på, da Michael Krohn-Dehli hamrede et frispark lige ved siden af.

Bare et par minutter efter var Brøndby-spillerne igen farlige efter flere flotte kombinationer frem ad banen, og Ousman Jallow var lige ved at få hovedet på et indlæg. Samme sekvens gentog sig i det 17. minut, hvor spillet blev opbygget fra Brøndby IF?s egen banehalvdel. Mikael Nilsson var lige ved at få ramme bolden i afslutningsøjeblikket, men igen var marginalerne ikke med hjemmeholdet.

I stedet kunne PSV bringe sig ufortjent foran på et langskud, som Stephan Andersen burde have klaret i det 20. minut.

Trods målet blev de blågule ved at med at presse på, og bare minutter efter var Mikkel Bischoff tæt på at bringe balance i regnskabet, da han steg til vejrs efter et hjørnespark, men keeperen var hurtigt og snuppede bolden.

Hen med slutningen af halvlegen overtog gæsterne spillet, men alligevel var både Alexander Farnerud med et raide frem ad banen, Michael Krohn-Dehli med et flad skudt, Ousman Jallow med en hård afslutning og Samuel Holmén på et hovedstød tæt på at score inden dommeren fløjtede første halvleg af.

Sikker Farnerud

Anden halvleg blev præget af mange udskiftninger fra begge hold side, hvor Jan Frederiksen, Jon Jönsson, Mike Jensen, Nicolai Agger og Jens Larsen fik spilletid.

Efter et godt dybdeløb i det 56. minut blev Jan Kristiansen fældet i straffesparksfeltet, og Alexander Farnerud kunne sikkert bringe balance i regnskabet fra ellevemeterpletten.

Bare fem minutter senere var det så PSV Eindhovens tur til at få netmaskerne bag modstanderholdet til at blafre. Tæt under mål blev et langskud rettet af uden chance for indgriben af Stephan Andersen.

Spillet bølgede frem og tilbage med flere gode muligheder til følge for begge hold. Tættest var Jan Kristiansen med et fladt skud fra kanten af feltet. Der blev dog ikke scoret yderligere i kampen og PSV Eindhoven kunne rejse tilbage til Holland med et trofæ mere til samlingen.

Live update

0' Spillerne er løbet på banen.
1' Kampen er i gang.
1' Brøndby IF er startet med bolden.
2' Mikael Nilsson sætter gang i en Brøndby-kontra er lige ved at ramme Jallow i feltet.
4' Stephan Andersen i en klasseredning efter et hjørnespark til PSV, hvor en hollænder får hovedet på.
5' Frispark til Brøndby lige uden for feltet.
6' Krohn-Dehli sparker lige ved siden af.
7' Stephan Andersen klarer igen skærene, da han parerer et skud i feltet.
8' Flot spil af Brøndby, der kombinerer sig rundt om PSV-spillerne. Ousman er lige ved få hovedet på.
12' En PSV-spiller tryller med bolden og går forbi Samuel Holmén. Afslutningen går langt ved siden af.
14' Endnu en PSV-afslutning ryger højt over mål.
17' Igen et flot Brøndby-opspil, hvor spilles bygges op fra eget felt til modstanderens felt. Mikael Nilsson er tæt på at ramme bolden og afslutte et godt et angreb.
19' 0-1 PSV scorer på et langskud, hvor Stephan Andersen ikke ser alt for godt ud.
20' Bischoff er lige ved at bringe balance i regnskabet med et flot hovedstød efter hjørnespark.
23' Farnerud tager bolden flot ned i midtercirklen og dribler frem til en afslutning lige uden for feltet. Flot at den svenske angriber. Situationen ender med et hjørne, der løber ud i sandet.
26' PSV har bolden i nettet, men der er fløjtet for offside inden.
28' Igen et flot opspil af Brøndby, som Krohn-Dehli afslutter. Hjørne til Brøndby.
29' Hjørne løber ud i sandet.
30' Brøndby er spilstyrende mod de meget boldsikre PSV-spillere, der dog er farlige på kontrastød specielt fra deres venstre side.
34' PSV har overtaget spillet, og spiller bolden rundt i de bagerste rækker
35' Ousman Jallow hamrer bolden lige ved siden af PSV-målet.
36' Michael Krohn-Dehli får gult for et professionelt frispark på midten af banen.
39' Farnerud lige ved og næsten, men taber bolden på kanten af feltet.
41' Samuel Holmén header bolden lige ved siden af på et flot indlæg af Thomas Rasmussen.
45' Første halvleg er fløjtet af. Brøndby har vist mange gode takter, men et godt spillende PSV-hold har holdt skansen.

Anden halvleg

46' Anden halvleg er i gang!
46' Der er ikke skiftet ud hos Brøndby.
47' Brøndby starter med højt pres.
48' Farnerud tæt på at score med hovedet, men PSV-keeperen når ud.
51' Stor PSV-chance, men afslutningen er ikke god nok.
54' Jallow afslutter, men får ikke rigtig træf på bolden.
56' Straffe til Brøndby!
57' 1-1! Farnerud er stensikker.
61' Brøndby skifter ud: Ud går Thomas Rasmussen og Mikkel Bischoff går ud. Jan Frederiksen og Jon Jönsson kommer ind.
62' 1-2! PSV scorer lidt tilfældigt tæt under mål. 
64' Farnerud afslutter og PSV-keeperen fumler, men får til sidst kontrol med bolden.
70' Mikael Nilsson har været til behandling, men er klar igen.
71' Stor Brøndby-chance! Jallow rykker fri og spiller på tværs til Kristiansen, der afslutter fladt, men keeperen får reddet.
74' Max tæt på! Brøndby har frispark midt på banen og Max ser, at PSV-keeperen er langt ude af sit mål. Han tager chancen, men keeperen når lige akkurat tilbage og får fistet bolden over mål.
75' Brøndby-udskiftning: Ind kommer J. Larsen, M. Jensen og Agger. Ud går Jallow, J. Kristiansen og M. Nilsson.
78' Jan Frederiksen afslutter over mål.
80' Krohn-Dehli afslutter et flot Brøndby-angreb, men lige på keeperen.
83' Farnerud igen tæt på, da PSV-keeperen fumler med bolden.
90' Kampen er slut. PSV vinder 2-1.