Landskamp på Brøndby Stadion

01.07.2009 10:14

Der bliver mulighed for en ekstraordinær oplevelse på Brøndby Stadion, når det danske landshold spiller venskabslandskamp onsdag den 12. august på danmarks bedste fodboldstadion.

Sydamerikanske modstandere på et dansk stadion hører til sjældenhederne, og vil du opleve kampen kan du købe billet her.

Interessant modstander - masser af fans

Chile, der har deltaget i syv VM-slutrunder, er efter 14 spillerunder aktuelt på andenpladsen i den 10 lande store pulje, blot et enkelt point efter Brasilien på førstepladsen, men foran to andre, tidligere verdensmestre, Argentina og Uruguay.
 
- Det bliver en spændende modstander både for publikum og for os som hold. Sydamerikanske spillere er kendt som teknisk dygtige, så jeg er sikker på, det kan blive en oplevelse at se på, udtaler landstræner Morten Olsen til dbu.dk. 
 
Billetpriserne til venskabslandskampe mod Chile er 240 kroner for voksne eller 140 kroner for unge under 18 år samt pensionister. Ståpladser på Faxe-tribunen sælges for 140 kroner.
 
På baggrund af oplysninger fra det chilenske fodboldforbund og den chilenske ambassade forventer DBU flere tusinde fans af det chilenske landshold til kampen, idet der specielt i områderne omkring Malmø og Gøteborg er store grupper af etniske chilenere.
 
Der er reserveret pladser til chilenske supporters på Nordea-tribunen bag det ene mål på Brøndby Stadion.Læs mere om billetkøb på dbu.dk.

Agger

Daniel Agger og Thomas Kahlenberg er blandt de spillere, der står foran et muligt gensyn med den gamle hjemmebane, når det danske landshold spiller kamp på Brøndby Stadion i august.