
Kent: Chancer i spandevis
30.07.2009 21:58
- Selvfølgelig er den følelse vi står tilbage med skuffelse. Det var en kamp vi burde have vundet klart, hvis vi vurderer ud fra antallet af chancer. Vi skaber chancer i spandevis, men vi må bare erkende, at vi skal slide meget hårdt i det for at få mål i den periode, vi er inde i øjeblikket, erkender Kent Nielsen efter det uafgjorte resultat mod Legia Warszawa.
- Når jeg ser på kampen som helhed, gør vi en masse rigtige ting, og vi havde alle muligheder for at skabe et godt udgangspunkt til returkampen. Det er vigtigt, at vi nu ikke bliver frustrerede og holder fast i det, vi rent faktisk præsterer i dag.
Masser af positive ting
- Legia overraskede mig egentligt ikke. De var gode til at flytte bolden rundt og ved standardsituationerne, men kommer ikke frem til det helt store. De har et par kreative spillere, vi fik lukket godt af for, så på det område kan jeg ikke være andet end tilfreds.
- Samlet set mangler vi effektivitet for at lukke kampen, det er min konklusion. Vi må nøjes med uafgjort i dag, og det er vi skuffede over, men når det så er sagt, mener jeg, at der er masser af positive ting at bygge videre på. Vi skal bare ud på træningsbanen igen og køre på, lyder det fra cheftræner, Kent Nielsen.