Billettiltag i Brøndby IF

14.07.2009 08:56

En ny sæson står for døren, og i den forbindelse vil der være en lang række nye tiltag til fordel for publikum på Brøndby Stadion.

De nye tiltag inkluderer blandt andet gebyrfri billetter og mulighed for at købe og printe billetten hjemmefra helt op til kampstart. I løbet af efteråret vil der komme flere tiltag, der vil gøre billetsalget endnu mere kundevenligt med fokus på de loyale fans.

Gebyrfri billetter

Siden sidste år har Brøndby IF haft et glimrende samarbejde med BILLETnet om salg af billetter til Brøndby IF?s hjemmekampe. Det har blandt andet betydet, at en stor del af billetkøbene er rykket til nettet, hvor 75 procent af alle billetter i forsalg nu bliver købt.

I denne sæson introducerer Brøndby IF eget billetsite, hvilket vil give fordele til vores faste og mest loyale kunder. Medlemmer af Fællesskabet kan købe billetter gebyrfrit gennem medlemsklubben via det nye billetsite. Det eneste du skal gøre, er at melde dig ind i Fællesskabet, hvilket er gratis - så kan du købe billetter gebyrfrit. Det kan gøres her.

Med det nye billetsite bliver det muligt at købe din billet og printe den hjemmefra helt op til kampstart.

Stadig BILLETnet

Der vil stadig være mulighed for at købe billetter via BILLETnet på normal vis.

Hvis man ønsker at købe billet til kampe på Brøndby Stadion via telefonen, skal man blot ringe til BILLETnet på 70 15 65 65. Her er der også mulighed for at betale med sit kreditkort.

Billetsalg til Brøndby Stadion

www.brondby.com
BILLETnet
BILLETnet telefon 70 15 65 65
Brøndby Shoppen hverdage fra 9:30 17:30 - Lørdag 9:30-14:00



 Brøndby IF

Der er nu flere muligheder for at købe billet til sæsonens mange oplevelser på Brøndby Stadion.