
Billetsalget skudt i gang
07.07.2009 13:34
Sommerferien er kun lige begyndt for familien Danmark, men for Brøndby IF's spillere er den allerede slut. De er nu tilbage og er ved at forberede sig til den kommende sæson, som billetsalget i dag er åbnet til.
Brøndby IF begynder hjemme med et brag mod OB søndag den 19. juli samt har hele tre hjemmekampe i august. Der er med andre ord gang i mesterskabskampen fra første fløjt, hvor de næste to hjemmekampe mod FC Midtjylland og AaB også kan vise sig at blive meget afgørende.
Billetsalg
Du kan købe dine billetter til alle Brøndby IF's hjemmekampe i efterårets SAS Liga i Brøndby Shoppen, på www.brondby.com/billet og via BILLETnet.
Se priser og et oversigtskort over Brøndby Stadion her.
Sæsonkort med mange fordele
Som alternativ til billetter vælger rigtig mange en fast plads på Brøndby Stadion i form af et sæsonkort. Som sæsonkortholder har du blandt andet adgang til efterårets første Europa League kval. kamp mod FC Flora Tallin torsdag den 16. juli.
Derudover har sæsonkortholdere forkøbsret til alle øvrige Europa League kampe samt udvalgte udekampe.
Læs mere om alle fordelene og køb dit sæsonkort her.
Blive en del af oplevelsen. Fra i dag kan du købe billet til kampene i efterårssæsonen til Brøndby IF's hjemmekampe.