Startopstillingen mod Grasshoppers

10.01.2009 17:47

Søndagens kamp mod Grasshopper Club Zurich bliver den første under det nye trænerteam, og cheftræner Kent Nielsen glæder sig til at få et indtryk af spillere og holdet.

- Jeg forventer en kamp mod en dygtig modstander, der er i gang med  en turnering hernede. Og så forventer jeg at få et indtryk af de enkelte spillere og hvor vi står med organisationen, fortæller Nielsen.

Startopstillingen

S. Andersen

D. Wass - P. Kanstrup - M.v. Schlebrügge - K. Daugaard

S. Gislason
M. Jensen - K. Lorentzen
P. Madsen

Duncan - D. Williams

- Vi har jo lidt udfordringer med Thomas Rasmussen og Randrup skadet, så Kim Daugaard spiller venstre back, hvis han er klar. Ellers bruger vi Jan Kristiansen fra start på pladsen, men jeg vil helst spille med ham lidt længere fremme, fortæller cheftræneren.

- Vi går altid efter at vinde, og det gør vi også søndag. Der er dog mange andre perspektiver i denne kamp, der handler om den enkelte spiller, organisationen og om at give et fingerpeg om hvad vi måske også skal arbejde videre med. Men først og fremmest glæder jeg mig da til at se drengene i kamp, lyder det fra cheftræneren.

- Vi har muligvis lidt tunge ben efter en god træningsuge med løb og lange trænings-pas. Det tager vi med, og jeg tror da kampen vil give mig nogle svar og nogle ting, vi skal arbejde med.

Kampen spilles kl. 16 dansk tid. brondby.com vil følge op med referat og reaktioner senere søndag, hvor der også vil være dækning af Oddset Cup, der afvikles samme dag.

Mike Jensen

Mike Jensen er i med fra start i søndagens kamp. Her udnytter Jensen en pause i træningen til at studere de tekniske aspekter af højdespringsøvelser.