Program for Super Bowl-arrangementet

28.01.2009 09:44

På søndag åbner Brøndby IF dørene i Michael Laudrup-loungen for den store Super Bowl-fest. Lige nu har ca. 350 sikret sig billet til arrangementet, og der er stadig god efterspørgsel på billetterne.

Der er tre måder at sikre sig de sidste billetter på. For det første så kan man som altid købe billetter på BILLETnet her. I morgen er det også muligt at købe billetter til arrangementet via BILLETnet's fysiske salgssteder, som du finder en oversigt over her. I Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion er det muligt at erhverve sig billetter frem til fredag kl. 12:00.

 

Elmings i storform

Festen er efterhånden blevet en tradition blandt NFL-fans, og igen i år er der lagt op til endnu et brag af en fest, når hele Danmarks NFL-brødre, Claus og Jesper Elming, byder velkommen på søndag. 

I løbet af aftenen vil der være konkurrencer og indslag, så du kan fordrive ventetiden på bedst mulig vis frem til kick off.   

Program
18:30 Dørene åbnes
18:45 Velkommen ved Jesper og Claus Elming
21:00 PubQuiz
22:15 Super Bowl røverhistorier fra Claus og Jesper Elming
23:00 Vinder af pub quiz og NFL klub rejse med Apollo til NFL 09/10 - Præmieuddeling
23:10 Kampoplæg ved Claus og Jesper Elming
23:45-> Live signal fra Tampa

Efter kampen vil der være busser til København for de gæster, der skal den vej. Bustransporten er inkluderet i billetprisen.

Køb din billet til det store arrangement her.

Super Bowl

Glæd dig til et spændende program på Brøndby Stadion, når Super Bowl-søndagen skydes i gang.