Parkering

01.01.2009 12:57

Brøndby Stadion er et af de stadions i Danmark, der råder over flest parkeringspladser, og desuden findes der i nærområdet adskillige p-muligheder.

Parkeringspladser

Kommer du fra Park Allé, har Schneekloth Centret en parkeringsplads med indkørsel fra Brøndby Møllevej. Parkeringspladsen er imidlertid forbeholdt tilrejsende tilhængere (dog primært ved store kampe). Endvidere er der i dette område mulighed for parkering foran og bag ved Brøndby Rådhus samt græspladsparkeringen op mod NKT.

Kommer du fra Brøndbyvester Boulevard, kan P-pladsen ved Tjørnehøjskolen med fordel anvendes. Herfra er der sti og tunnel under Brøndbyvester Boulevard til parkeringsarealet foran Idrættens Hus (P3), der er nabo til Brøndby Stadion. Især p-området ved Brøndby-Hallen (P4) kan med fordel benyttes.

Brøndby Kommune har etableret 700 parkeringspladser nord for Rådhuset. Parkeringsarealet er placeret nord for Sognevej ved Priorparken.

Der er endvidere oprettet over 1.000 P-pladser syd for Holbækmotorvejen kaldet P-pladser Sydgårdsvej på kortet, og der er dermed god mulighed for at finde en plads til bilen.

På P1 (se billedet nedenfor) er der fri handicapparkering og altid ledige pladser på kampdage. 

Parkering på P1 og P2 (bag J. Jensen-tribunen og foran glasfacaden) kræver p-kort udstedt af Brøndby IF.

Vejen til Brøndby Stadion

De fleste bilister med et ærinde på Brøndby Stadion kommer ind ad indfaldsvejene til Brøndby Kommune. Kommer du fra Holbækmotorvejen fra øst og benytter afkørsel 2 Brøndbyvester, kan du med fordel benytte følgende rute:

  1. Fortsæt frem til lyskrydset ved Søndre Ringvej. Herfra viser et skilttil venstre mod Brøndby Stadion.
  2. Turen går over Holbækmotorvejen og til venstre ad Sydgårdsvej, umiddelbart efter broen.
  3. Herfra drejes til venstre ad Brøndbyvester Boulevard. Brøndby Stadion findes på højre hånds side 500 meter fremme.