
Fuld gang i billetsalget til foråret
14.01.2009 11:35
Klokken 10.00 onsdag formiddag lød startskuddet til billetsalget til forårets spændende kampe på Brøndby Stadion, og det gik ikke stille af sig.
I Brøndby Shoppen havde der samlet sig en kø foran butikken før den åbnede. Alle mennesker blev i ventetiden naturligvis betjent med en kop kaffe og et smil fra Brøndby-personalet.
Tryk på nettet
På nettet var der også fuld fart på billetsalget, og det aftager ikke foreløbigt, lyder det:
- Det er tydeligt, at vi starter med en topkamp mod F.C. København. Det betyder, at der er en reel chance for at kampen bliver udsolgt, og det vil vores fans naturligvis sikre sig imod, udtaler billet- og sæsonkortkoordinator Lars Olsen og fortsætter:
- Der er stor interesse for kampen, men det gælder egentlig alle kampe på Brøndby Stadion i foråret. Fansene forventer et spændende forår, hvis man skal tolke på billetsalget, lyder det.
Alle billetter til aktionærklubben og sponsorer er revet væk, og flere afsnit på Brøndby Stadion er udsolgt. Du kan også sikre dig billet til topbraget. Klik her og vær med den 1. marts, når Brøndby IF tager imod FC København.
Plads til hele foråret
Hvis du vil sikre dig en fast plads til foråret, kan du købe et halvårssæsonkort og dermed være sikret din egen plads til alle de spændende kampe. Med et sæsonkort sparer du op til 550 kr. i forhold til minimumsbilletprisen på Brøndby Stadion. Du kan vælge at betale dit sæsonkort via PBS og dermed betale en mindre rate hver anden måned.
Klik her for at købe halvårssæsonkort.
Der ventes mange på lægterne, når Brøndby IF spiller første kamp i forårssæsonen. Modstanderen hedder FC København.