
Billetinfo til F.C. København-kampen
26.01.2009 16:56
Billetsalget til sæsonåbningen på Brøndby Stadion, hvor Brøndby IF tager imod ærkerivalerne fra F.C. København har snart været i gang i 14 dage, og der har været fuldt tryk på kedlerne i billetafdelingen.
Der kan således meldes udsolgt på nettet til både øvre og nedre Faxe-tribuner samt øvre og nedre Loxam-tribuner. Der er dog stadig enkelte billetter til Loxam, hvis man henvender sig i Brøndby Shoppen. På Nordea-tribunen er der stadigvæk få hundrede billetter at købe, men også her tynder det ud.
Plads med sæsonkort
Hvis du ikke har fået billet til Loxam- eller Faxe-tribunen til F.C. København-kampen, kan du stadig få en plads, hvis du køber et sæsonkort. Der er reserveret et lille antal pladser på alle tribuner til kommende sæsonkortholdere.
Det forventes at disse pladser bliver solgt inden for de næste par uger. Hvis der skulle være nogle pladser tilbage, vil disse blive sat til salg i Brøndby Shoppen og brondby.com/billet fra den 16. februar.
Interesse for alle kampe
Den 14. januar lød startskuddet for billetsalget til Brøndby IF's kampe i hele forårssæsonen. Det er der rigtig mange, der har benyttet sig af og dermed sikret sig billet til flere af de spændende kampe på Brøndby Stadion i foråret.
Blandt de kampe med mest interesse er OB- og AGF-kampene, men den absolut mest efterspurgte kamp er den sidste i foråret på Brøndby Stadion, der står mod FC Midtjylland. Kampen kan blive afgørende for begge holds placering i kampen om det danske mesterskab.
Køb billet til forårets kampe her.
Der er udsolgt på tre ud af fire tribuner, når F.C. København kommer på besøg den 2. marts.