Information omkring sæsonkort

23.02.2009 14:01

På mandag starter SAS Ligaen på Brøndby Stadion med det store brag mod FC København. Der er rigtig mange nye sæsonkortholdere til denne forårssæson, og derfor er det endnu ikke alle, der har modtaget deres kort.

Hvis du har købt et sæsonkort til Brøndby Stadion, men ikke har modtaget kortet med posten senest onsdag i denne uge, skal du afhente kortet på kampdagen i billethuset foran Faxe-tribunen. Du skal blot huske din kvittering for købet samt legitimation.

Stadig sæsonkort

Der er stadig ledige pladser til nye sæsonkortholdere. Hvis du vil have fast plads til resten af forårets kampe, er det en god ide at sikre sig et 1/2 års sæsonkort til Brøndby Stadion. Du kan købe det her eller i Brøndby Shoppen.

Husk at du kan betale dit sæsonkort på PBS, så du ikke behøver at tænke mere på fornyelser og betalinger, det kører automatisk via banken, der trækker pengene hver anden måned.

Brøndby IF

Der ventes mange tilskuere til kampen mod FC København på mandag, hvor alle nye sæsonkortholdere også vil være på plads. Hvis det nye sæsonkort ikke er sendt, så kan det afhentes i billethuset.