Billetter til FC Købehavn-kampen frigives

15.02.2009 13:00

På mandag åbnes der for de billetter, der hidtil har været reserveret sæsonkort på Faxe-tribunen og LOXAM- tribunen til sæsonåbneren mod FC København.

Derudover er der på grund af den store efterspørgsel skåret i antallet af reserverede sponsorbilletter, så der kan frigives flere billetter i almindeligt salg.

Billetter til alle tribuner

Salget starter fra mandag klokken 09.30, hvor der igen kan købes billetter til alle tribuner på Brøndby Stadion. På grund af et forventeligt stort tryk på billetsalget rådes der til at sikre sig sin billet hurtigt, hvis man har et specielt ønske om placering på stadion.

Hvis du ikke vil tage chancen og vente til på mandag, kan du allerede nu købe billet til et af de afsnit med ledige billetter her.

Den bedste mulighed for at sikre sig en god plads til FC København-kampen, og resten af foråret, er ved at købe et sæsonkort. De reserverede pladser til sæsonkort holdes til på mandag, så der er stadigvæk nogle dage til at sikre sig sæsonkortet til Brøndby Stadion. Læs mere om sæsonkort her. Eller gå direkte til online køb her.

Husk at både billetter og sæsonkort kan købes både på nettet og i Brøndby Shoppen.

Kasper Lorentzen

Der frigives flere billetter til FC København-kampen på mandag kl. 9.30.