
Billet-update: Brøndby IF - FC København
19.02.2009 17:10
Brøndby Stadion har plads til 28.535 tilskuere til kampen mod FC København. Torsdag morgen var mere end 28.000 billetter solgt eller reserveret, men håbet er at frigive nogle af de reserverede pladser, således at den store efterspørgsel kan mødes.
- Der har været run på, men vi har i denne uge frigivet et antal pladser, der var reserveret nye sæsonkortholdere og sponsorer, så har kunne møde den store efterspørgsel fra fans, der gerne vil se topkampen live, udtaler billet- og sæsonkortansvarlig Michael Rasmussen.
Flere billetter kan frigøres
- På nuværende tidspunkt er der meget få billetter tilbage i frit salg, men fredag eftermiddag frigiver vi nogle ekstra pladser. Folk der ikke har købt billet skal derfor holde sig orienteret hos Brøndby Shoppen og på brondby.com/billet, lyder opfordringen.
De første billetter frigives fredag eftermiddag, men følg med på brondby.com for løbende opdatering på billetsituationen.
Sikret plads med et sæsonkort
Du kan som altid sikre dig plads til kampe på Brøndby Stadion med et sæsonkort. Køb dit sæsonkort på brondby.com og i Brøndby Shoppen.