Truppen mod Randers FC

15.08.2009 14:55

Efter en våd træningsdag har trænerteamet udtaget den trup, der søndag skal forsøge at hente tre vigtige point mod John Faxe Jensens Randers FC.

Jon Jönsson er ude af billedet de kommende 10 uger grundet sin skade. Tobias Mikkelsen og Mikael Nilsson står også over, sidstnævnte efter bl.a. at have spillet fuld tid for Sverige midt på ugen og behov for en pause. Til gengæld kan Kent Nielsen igen råde over Peter Madsen og Mikkel Bischoff, der begge er med i den 19-mandstrup, der reduceres med en enkelt før afrejse søndag. 

Truppen mod Randers FC

16 Stephan Andersen
01 Michael Tørnes
02 Anders Randrup
03 Max von Schlebrügge
05 Jan Frederiksen
06 Samuel Holmén
09 Alexander Farnerud
11 Morten D. Rasmussen
12 Peter Madsen
20 Stefan Gislason
21 Thomas Rasmussen
22 Ousman Jallow
23 Michael Krohn-Dehli
24 Mikkel Bischoff
26 Mike Jensen
27 Jan Kristiansen
28 Paul Jatta
29 Daniel Wass
34 Pierre Kanstrup

- Det har været godt med en uge, hvor vi har fået lidt tid til at justere nogle ting på træningsbanen. Vi har haft nogle spillere væk på landsholdsopgaver, men jeg synes alligevel vi har fået en del ud af den lille kamppause, og jeg er overbevist om, at vi kan løse opgaven i Randers, siger Kent Nielsen.

- Randers har været igennem et endnu hårdere program end os, da de startede tidligere i Europa Cuppen, og de har nok også haft godt af ugens kamppause. Det kan godt blive en intens kamp, hvor vi vil gøre hvad vi kan for at sikre os en god udgangsposition før de kommende kampe, der ligger meget tæt, lyder meldingen.

Kampen afvikles søndag eftermiddag kl. 16:00 i Randers. Du kan følge opgøret live på Canal 9, eller på liveupdaten her på brondby.com.

Fight

Der er ingen tvivl om, at søndagskampen vil kræve fight og en 100% indsats af alle, hvis spillerne skal gøre sig forhåbninger om de traditionelle sejrs-is på vejen hjem. Her viser Thomas Rasmussen vejen.