
Samfundsbidrag på 68,4 mio. kr.
04.08.2009 11:54
Brøndby IF er kendt for sit sociale engagement ikke alene i lokalsamfundet, men i hele landet.
Første gang Brøndby IF's samfundsengagement blev dokumenteret var i 2001. Det viste, at de blågule bidrager med andet end sportslige resultater og er andet og langt mere end et børsnoteret aktieselskab. Dette billede er gået igen de sidste mange år og igen i samfundsregnskabet for 2008.
Væsentlig stigning
I alt bidrager Brøndby IF med 68,4 mio. kr. til samfundet. Det er konklusionen i Brøndby IF's samfundsregnskab.
Samfundsregnskabet viser:
- En væsentlig stigning på 45,2 % i Brøndby IF's samlede samfundsbidrag fra 2007 til 2008.
- De frivilliges indsats svarer til 83 fuldtidsstillinger.
- Forsat succes for Brøndby Gymnasium, der har udklækket sine første studenter og forsat kører med fuld belægning.
- Samarbejde med eksterne partnere om sociale aktiviteter, især kendetegnet med et unikt samarbejde med UNICEF.
Samfundsregnskabet er en opgørelse af Brøndby IF's samfundsengagement i form af det frivillige arbejde og den sociale ansvarlighed som mange mennesker i og omkring Brøndby IF udøver gennem deres engagement i Brøndby IF. Som idrætsklub bidrager Brøndby IF til fremme af motion og sundhed samt fællesskab og sammenhold.
Regnskabet belyser den værdi Brøndby IF har for de involverede og lokalsamfundet samt værdien af de ressourcer som gør aktiviteterne mulige. Hele rapporten kan læses her.
Brøndby IF har bidraget med 68,4 mio. kr. til samfundet i 2008.