
Mike: Fint med point
30.08.2009 23:05
- Det var en fantastisk oplevelse.
Mike Jensen var storsmilende efter kampen mod FCK.
Altid tænding i derbys
- Nu er det faktisk ikke første gang jeg starter inde mod FCK i Parken, men denne oplevelse er noget andet.
- Vi leverer ellers ikke nogen særlig god første halvleg, hvor vi hænger efter, fortæller den unge midtbanespiller.
- I pausen taler vi om, at vi skal være mere kontante og få lukket ned for deres back og begge ting lykkedes fint. Vi får vist fine takter og tage et point med herfra. Det er helt ok.
Flere af de fremmødte journalister ville høre om Mikes rolle i den dramatiske afslutning, hvor stort set alle spillere var impliceret i nogen skubben og råben, da FCK-keeper Jesper Christiansen blev skadet.
- Først og fremmest er jeg ked af det på Jespers (Christiansen, red.) vegne. Om selve situationen er der ikke så meget at sige andet end Mikkel Bischoff prøver at undgå Jesper. Med en så hektisk afslutning på et derby, er der tænding på. Der skal ikke så meget til, før gemytterne kommer i kog, hvilket også sker efterfølgende.
- Der bliver skubbet og puffet lidt; det hører med, og her bagefter er der jo ingen sure miner mellem spillerne fra de to hold. Der bliver også sagt nogle ting mellem spillerne, men at jeg skulle have sagt "bøssekarl" eller noget der ligner, vil jeg altså godt afvise!
- Men uanset hvad jeg har sagt, blev der sagt værre ting af andre - og sådan er det i de her kampe. Igen; det er noget der sker, når 22 spillere VIL vinde en fodboldkamp.
- Jeg håber ikke at sådan en episode vil fjerne fokus fra, at det var en fantastisk medrivende og intens kamp - også for os spillere, afslutter Mike Jensen.